Kejserens Nye Klæder

Kejseren elsker tøj. Faktisk så meget, at han næsten glemmer alt andet! En dag kommer to snedige skræddere til byen. De lover at sy det mest fantastiske tøj i verden – men der er en særlig detalje: Kun kloge mennesker kan se det. Ingen tør indrømme, at de ingenting kan se, og snart roser hele hoffet kejserens nye klæder. Men hvad sker der, når kejseren stolt viser sit nye tøj frem for hele byen?

Kejserens Nye Klæder er en sprudlende og underholdende teaterforestilling for hele familien – fuld af humor, skøre karakterer og et lille modigt barn, der tør sige det, alle andre tænker.

Forestillingen anbefales til børn fra 6 år. 

Spilleperiode: 
10. - 11. juli 2027
13. - 18. juli 2027
kl. 11:00 og 13:00 alle dage

H.C. Andersens "Kejserens Nye Klæder" fra 1837
Manuskript af Frederik Kjær Veis
Instruktion af Louise Rømhild

Skuespillere
Offentliggøres senere

Billetsalget åbner senere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked først