Bliv en del af det første eventyr

Bliv en del af fortællingen

Bliv partner hos Fabelscenen og vær med til at skabe magiske teateroplevelser for hele familien i Aarhus.

Som partner er I med til at bringe nyfortolkede eventyr til live i historiske rammer, og til at skabe et nyt kulturtilbud, hvor fantasi, fortælling og scenekunst møder publikum i hjertet af Aarhus.

Bring Fabelscenen til live

Vi har premiere på vores første forestilling "Nissen hos Spækhøkeren" i Helsingør Theater i Den Gamle By i november 2026. 

Vi inviterer nu et lille antal virksomheder til at blive partnere i vores første sæson og være med til at skabe et nyt børneteaterunivers i Aarhus. 

Hvad er Fabelscenen?

Fabelscenen producerer nyfortolkede eventyr som teateroplevelser for børn og familier. Vores forestillinger opføres i Helsingør Theater i Den Gamle By – et af Danmarks smukkeste historiske teatre. Med professionelle kræfter og stærke fortællinger vil vi skabe levende møder mellem børn og scenekunst i unikke rammer.

Hos os skal grænserne mellem fantasi og kulturarv flyde sammen, og vi skaber underholdende forestillinger med både humor, varme og historisk kontekst. Fabelscenen er et sted for fabelagtige foretællinger for hele familien. 

Premiere i højsæson

Fabelscenen har premiere i juleperioden - en tid, hvor Aarhus tiltrækker mange familier, der aktivt søger oplevelser sammen.

Som partner får I målrettet synlighed over for børnefamilier i en periode med høj opmærksomhed og købsparathed. Samtidig bliver jeres brand en del af en nærværende teateroplevelse, der skaber engagement og gode minder.

Det giver jer en relevant platform til at styrke relationen til et attraktivt publikum i en kontekst præget af kvalitet, nærvær og fælles oplevelser.

En særlig mulighed

Som partner i Fabelscenens første sæson bliver I ikke blot eksponeret – I bliver en del af etableringen af et nyt kulturtilbud i Aarhus. Jeres virksomhed bliver synlig i forbindelse med forestillingerne og kommunikationen omkring Fabelscenens premiereår. I er ikke blot med til at støtte projektet – I er med til at løfte og forme et nyt kulturinitiativ i byen.

Vi indgår kun få partnerskaber i premiereåret, fordi vi ønsker tætte og meningsfulde samarbejder med reel værdi for begge parter. Derfor får vores partnere også en særlig plads i fortællingen om Fabelscenens begyndelse.

At være med fra starten giver en unik mulighed for at blive forbundet med et nyt kulturelt initiativ, der bringer eventyr, teater og fællesskab til børn og familier i Aarhus.

Sammen kan vi skabe en fabelagtig begyndelse.

Læs mere om mulighederne for partnerskab lige her